Arresø Akupunktur
Hovedpine og muskelspændinger
Hovedpine ledsaget af muskelspændinger er en normal forekommende sygdom hos op mod 80 % af befolkningen. Den er for mange mennesker en tilbagevendende plage. Dette gælder for omkring 10% af befolkningen

For ca 3% er det blevet en kronisk tilstand der, optræder næsten dagligt.
Det er et af de mest sete symptomer både hos den praktiserende læge og hos akupunktøren. Hovedpine er et kæmpe problem både for den enkelte, som døjer med smerterne, men også rent samfundsmæssigt har det store økonomiske konsekvenser.
Det kan have store omkostninger for den ramte både arbejdsmæssigt (i form af øget sygefravær), socialt (det kan være svært at overholde aftaler og vedligeholde sociale relationer) og familiemæssigt (problemer med at have overskud til familiemæssige forpligtelser)

Hovedpine og muskelspændinger optræder næsten altid sammen. I nogle tilfælde kom hovedpinen først og spændingerne sekundært, mens det i andre tilfælde forholder sig omvendt.
Rent behandlingsmæssigt er det dog altid vigtigt at få stillet den rette diagnose, fordi det altid har den største effekt, når man kan finde årsagen og dermed behandle det grundlæggende problem.
Det er vigtigt at skelne:

Hyppigt optrædende spændingshovedpine:
• optræder mindst en gang om måneden eller mere
• varigheden kan være fra timer til dage
• kan være ensidig, men føles ofte i hele regionen
• beskrives som var der tryk og/eller spænding i hovedet
• opleves ofte som et bånd om hovedet, som en skruestik
• der vil ses muskelspændinger og smerter strålende til hals og nakke -
evt kan ses generelle muskelspændinger i hele kroppen
• hos kvinder kan hovedpinen optræde i forbindelse med menstruationscyklus (der i så fald også kan være smertefuld).

Kronisk forekommende spændingshovedpine:
• optræder per definition i 14 dage eller mere med en varighed op til flere måneder
• kan være daglig og vedvarende
• ellers ligner symptomerne hyppigt optrædende spændingshovedpine.

Som akupunktør er man trænet og uddannet til at se på sammenhænge mellem alle de symptomer der optræder ved sygdom og ubalancer og kan derfor behandle mere end en ting af gangen. Det er ikke usædvanligt at se hele symptomkomplekser forsvinde ved behandling.

Andre symptomer, der kan optræde sammen med hovedpine:
• øjnene kan føles involveret – enten med smerte eller ofte som ”tørhed” i øjnene
• fordøjelsesforstyrrelser – i de fleste tilfælde viser det sig som forstoppelse
eller træg mave
• knoglesmerter i nakken ved kraniebasis
• muskulære smerter i nakke, hals, med udstråling til øvre del af ryggen og skuldrene
• muskelspændinger har det med at sprede sig, så der kan ses generelle spændinger i hele kroppen
• der kan være susen eller hylen i ørerne
• det mentale aspekt, der ofte vil vise sig som irritabilitet, opgivenhed og lettere depressive tankemønstre.
• dårlige søvnmønstre kan forværre de øvrige symptomerne.

Akupunktur er i de fleste tilfælde meget effektiv til behandling af hovedpine og muskelspændinger.
I den første konsultation er der en del ting, som er vigtige at få klarlagt:
• hvor sidder smerten
• hvordan føles smerten
• hvornår optræder den (bestemte tidspunkter på dagen – i specielle situationer, etc)
• hvad kan påvirke smerten til det bedre/værre
• bruges der medicin og i så fald hvilken
• er der andre symptomer, der generer

Akupunkturbehandlingen.
Når alle disse ting er på plads, er det tid for at påbegynde behandlingen.
Det foregår ved at små sterile engangsnåle indsættes i relevante punkter.
Dette foregår stort set uden at det gør ondt og det kan tåles og tolereres af enhver.
At fjerne smerte er den nok mest kendte virkningsmekanisme i akupunkturen.
Men det er af største vigtighed at få løsnet muskelspændingerne og derved sørge for at behandlingen ikke kun retter sig mod symptomet.
Ved brug af punkter, der kan løsne muskelfibrene og sørge for en øget gennemblødning, kan effekten af behandlingen gøres dybere og mere varig.
Under behandlingen vil der være mulighed for individuel rådgivning mht ændringer i dagligdagen, der kan være med til at bryde den onde smertecirkel.
Det kan være mange forskellige aspekter såsom stress og håndtering af denne. Det kan dreje sig om arbejdsstillinger, ensartede arbejdsbevægelser, motion, øvelser, medicinforbrug osv.
Ikke to tilfælde kan behandles helt ens. Dette gælder indgangsvinkel til behandlingen, punktvalg eller øvrige foranstaltninger.
Hvis man søger en individuel tilpasset hovedpinebehandling er akupunktur det rette valg.

Under selve behandling vil man som oftest føle sig behagelig afslappet og tung i kroppen.






Arresø Akupunktur
Niels Floutrup
Karlsgavevej 12
3300 Frederiksværk
Telefon: 47724240
niels@arresoeakupunktur.dk
Registreret Alternativ Behandler (RAB)

www.arresoeakupunktur.dk - niels@arresoeakupunktur.dk

Produceret 2005 Progressive @rt, Design & Publishing